This content requires the newest version of Flash.

Click here to download Flash.
Du får brug for hele værktøjskassen, når du skal tage livtag med Robert Trent Jones II golfbanerne på Lübker Golf Resort®. Banerne er svære, men også en fantastisk oplevelse - og uden sammenligning landets bedst trimmede. Med 36 golfhuller, der hver morgen får topmanicure og derfor har lydefri plæner, der nærmest tigger om at blive spillet, røg Lübker ved årsskiftet direkte ind som nummer 14 på Golf World’s Top 100 liste over kontinentale golfbaner år 2010.


Lübker’s 3 sløjfer - Sky, Forest og Sand


   

Det er verdens mest kendte golfbanearkitektfirma, Robert Trent Jones II, der står bag designet, og foruden en ni hullers Academy Course er der i første omgang skabt tre sløjfer med hver ni huller.

De har fået navnene Forest, Sky og Sand, og det passer godt på deres forskellighed. Fairways er generøse og ondulerede, og greens synes store og tager velkomment imod. Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at der ikke er nogle af de 27 greens, der er ens. I virkeligheden er der både store, smalle, flade og svagt puklede greens.


Derfor skal man have samtlige 14 våben i værktøjskassen i gang, når man skal rundt. Man støder på ”falske forklæder”, voldsomme bunkers – eller slet ingen. Nogle steder er der lidt rough, mens det er svært at smide bolden væk andre steder. Du kan lande på en bred fairway, men også blive tvunget til at chippe til en bølget, rullende green fra et dybt leje i semirough. Det passer mange gennemsnitsgolfere fint, men det er ofte svært for den dygtigere spiller, som gerne foretrækker sit indspil fra en sandbunker.


Fornøjelse for alle

Længden af hullerne er også interessant og varieret. Der er par 5 huller, som de færreste kan nå i mindre end tre slag, mens andre næbbet lokker, så man fristes til at forsøge sig med to slag. Den barskeste sløjfe er uden sammenligning Sand Course, hvor det vil være godt at have et par birdies eller tre med i lommen fra Sky eller Forest. Dem kommer man nemlig meget nemt til at veksle med bogeys eller endog dobbeltbogeys på Sand.


   

På Forest sløjfen er hullerne knap så lange, som på de øvrige sløjfer, men de er stadig yderst udfordrende. Der skal lægges præcision i drives, og følges op af indspil, hvor fuld fokus også er påkrævet, fordi greens ligger godt beskyttet.

Et andet kendetegn for banen er den måde hullerne helt naturligt og smukt slanger sig ind i omgivelserne, så det ser ud, som om banen altid har ligget der.


Trods det internationale snit behøver vi almindelige danskere ikke at vælge muligheden fra. Alle kan få fornøjelse af en runde eller to, og der er tillige mulighed for at gå i velværecenter eller spise på en af restauranterne. Selv om finansieringen af golfresortet er baseret på aktier på First North fondsbørsen er det også muligt at blive medlem uden at købe aktier eller være husejer.



Golfbane i absolut verdensklasse

Lübker Golf Resort® byder på en 27 hullers mesterskabsbane samt 9 hullers Academy Course tegnet af Robert Trent Jones II. Lübkers kvalitative velfærdsniveau er sat på linje med nogle af verdens ypperste ressorts og har med stolthed modtaget flotte hædringer siden åbningen i 2008:


• Ranked 29th on Top 100 All European Courses 2010 and 2nd in Scandinavia 2010 by GOLFmagasinet Denmark

• Ranked 1st in Denmark 2010 and 19th in Continental Europe by Top100golfcourses.co.uk

• Ranked 14th on Top 100 European Continental Courses 2010 by Golf World

• Best Golf Course in Denmark, GOLFmagasinet, DK

• Best-of-the-Best Golf Courses 2009, Robb Report, USA

• Best New International Golf Course 2008, GOLF Magazine, USA

• Development of The Year 2008 - finalist, Golf Inc Magazine, USA


 

Lübker Golf Resort
Trent Jones Allé 3
DK-8581 Nimtofte
+45 38 40 80 00
info@lubker.com
Tilmeld til nyhedsbreve
Rekvirer materiale fra Lübker Golf Resort
Rekvirer materiale hos Lübker Golf Resort