De skønne spa faciliteter er fordelt på to etager og indbyder alle til forkælelse og fordybelse. På 1. etage finder du spa shoppen, receptionen og spa lounge. I de varme hvilestole med udsigt over den smukke natur kan du overgive dig selv til en power nap, inden du bevæger dig til spa grotten, hvor du finder dampbadet, spabadet, kneippen, rain showers og fodbadsfontænen.
Fortsætter du en etage op, møder du den buldrende pejs, duften af træ og æteriske olier fra saunaen samt de varme vildmarkskar på tagterrassen og udsigten over de naturskønne omgivelser.