Søndag den 21. juni kl. 11.00
Prøv kræfter med golfsporten til Golfens Dag
Lübker Golf & Spa Resort åbner dørene for alle, der kunne tænke sig at prøve kræfter med golfsporten på en af Danmarks bedste baner.
Golfens Dag, som er et gratis arrangement, starter kl. 11.00 med en velkomst i Lübker Lodge. Herefter vil der være mulighed for at prøve alt fra driving range, putting green og spil på den flotte 9-hullers Academy Course. Gennem hele dagen står Lübker Golf Klub klar til at hjælpe og guide dig, så du får den bedst mulige oplevelse.
Man bliver hurtigt grebet af golfspillet – at udvikle sit spil og teknik, den friske luft og rekreative natur og af det sociale fællesskab, hvor nye relationer og venskaber blomstrer op. Golf er for alle - ung som gammel. Takket være det såkaldte handicap deltager alle på lige vilkår, og øvede kan fint spille sammen med mindre erfarne.
Program for dagen
Kl. 11:00: Velkomst og information omkring dagens forløb.
Sted: Lübker Lodge, Trent Jones Allé 3, 8581 Nimtofte
Kl. 11:15: Træning med kyndig vejledning af træner og medhjælpere
Kl. 12:00: Spil på Lübker Academy Course
Kl. 14:00: Afrunding med øl/vand & sandwich samt mulighed for spørgsmål
Vi glæder os til at se dig til en hyggelig dag i golfens tegn – og spred endelig budskabet, så vi også kan introducere golfen til dine venner og bekendte.
Vil du vide mere om det gratis arrangement, så kontakt:
Tel. +45 3840 8050 | golf@lubker.com