Søndag den 14. april kl. 10.00

Prøv kræfter med golfsporten til Golfens Dag

Lübker Golf & Spa Resort åbner dørene for alle, der kunne tænke sig at prøve kræfter med golfsporten på Danmarks bedste bane.

Vi vil gerne dele vores fantastiske sport med lige netop dig! Kom ud i den friske luft og få motion på Lübkers dejlige anlæg.

Golfens Dag, som er et gratis arrangement, starter kl. 10.00 med en velkomst i Lübker Lodge.  Herefter vil der være mulighed for at prøve alt fra driving range, putting green og spil på den flotte 9-hullers Academy Course. Der arrangeres også en tur rundt på resortet i buggy. Gennem hele dagen står Lübker Golf Klub klar til at hjælpe og guide dig, så du får den bedst mulige oplevelse.

Golf putting

Program for dagen

Kl.10.00: Velkomst og information omkring dagens forløb.
Sted: Lübker Lodge, Trent Jones Allé 3, 8581 Nimtofte

Kl.10.15-13.00: Intro til grundslagene i golf – vejledning af professionelle trænere og øvede medlemmer. Der vil også være et lille afbræk, hvor der er rundvisning på resortet i buggy.

Kl.13.00: Let frokost og tak for i dag.

Golf er for alle

Man bliver hurtigt grebet af golfspillet – at udvikle sit spil og teknik, den friske luft og rekreative natur og af det sociale fællesskab, hvor nye relationer og venskaber blomstrer op. Golf er for alle - ung som gammel. Takket være det såkaldte handicap deltager alle på lige vilkår, og øvede kan fint spille sammen med mindre erfarne.

Vi glæder os til at se dig til en hyggelig dag i golfens tegn – og spred endelig budskabet, så vi også kan introducere golfen til dine venner og bekendte. 


Tilmelding skal ske på mail til golf@lubker.com 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe på tel. 38408000.

 

Prøvemedlemskab for nye spillere


3 måneders prøvemedlemskab KUN 895,-

Lübker Golf Klub tilbyder et 3 måneders prøvemedlemskab til nybegyndere, der gerne vil prøve kræfter med golfsporten på en af Danmarks bedste og flotteste golfbaner.