Lübker Academy Course - Pay & Play
Vi har også en imponerende bane til dig, der ikke har DGU-kort. Lübker Academy Course er en 9-hullers sløjfe med par 3 og par 4 huller i smuk natur. Banen er ideel til alle aldre og niveauer, så tag hele venneflokken, kollegaerne eller familien med.

Spil og lån af udstyr fra KUN 225,-
Prøv golf på vores Pay & Play-bane
Du kan både træne og prøve kræfter med vores 9-hullers Pay & Play-bane – her kan du komme "ind fra gaden", for der kræves ikke golfkørekort til denne bane. Længden på Pay & Play-banen er kortere end Sand, Sky og Forest, men her findes også mange spændende udfordringer.
Det er denne bane, der tages i brug ved fx "Golf for sjov" og bruges til træning.
Lübker Golf Pay & Play er ratet efter "USGA Course Rating & Slope System" – det er derfor muligt at opnå regulering af sit handicap.
Book en tid hos Golf Front Office på tel. +45 38408000 eller golf@lubker.com

Kom godt i gang
Vores faste PGA Pro, Morten Bartholin kan hjælpe dig med at komme godt i gang med golfspillet, så du starter med den rigtige teknik og undgår at tilegne dig dårlige vaner. Morten har erfaring med at undervise alt fra den helt grønne golfspiller til spillere på højeste nationale niveau, og han er godt rustet til at hjælpe golfspilleren foran sig – uanset forudsætningerne.
Golflektioner fra 250,- kr.
Se overflyvning over alle golfhuller
Vi har lavet overflyvning over alle golfhullerne på de tre sløjfer, så du kan se, hvad der venter af spændende udfordringer.