Bookingmedarbejder søges til Lübker Golf & Spa Resort
Lübker Golf & Spa Resort tilbyder en spændende stilling, hvor den rette profil vil få grundigt indblik i vores koncept for udlejning og ophold i ferieboliger på resortet. Med reference til vores accommodation manager bliver du en del af bookingafdelingen, som blandt andet håndterer booking og servicering af opholdsgæster samt dialogen med boligejere og øvrige samarbejdspartnere.
Få stor indflydelse på den videre udvikling
Der er p.t. 150 privatejede ferieboliger i resortet, som i løbet af de kommende år forventes øget betydeligt. En voksende andel af disse ferieboliger forventes at indgå i udlejningskonceptet, idet der samtidig planlægges udvidelse med egentlige hotelværelser.
Dine primære ansvarsområder bliver:
- Salg/booking og servicering af opholdsgæster.
- Servicering og kontakt til boligejere – herunder rådgivning, møder og tilfredshedsanalyser.
- Løbende udvikling af udlejnings- og servicekoncept, ferietyper og produkter.
- Samarbejde med partnere (bookingportaler, agenter m.fl.).
- Samarbejde med øvrige afdelinger i resortet – eks. udvikling af golfophold, golfskoler og familieophold.
- Justeringer og vedligeholdelse i det bagvedliggende IT system (boligtyper, priser, produkter m.m.)
- Kvalitetscheck og servicering af udlejningsboligerne i samarbejde med den tekniske chef.
Din baggrund og kvalifikationer
- Du har ideelt set erfaring med udlejning af ferieboliger eller opholdspakker, men vigtigst er erfaring fra et job, hvor du er vant til at optimere og koordinere aktiviteter i en foranderlig hverdag.
- Du drives af succeskriterier som vækst og gæstetilfredshed.
- Du er selvkørende, ansvarsfuld og struktureret.
- Du er glad, ukompliceret og vigtigst af alt serviceminded.
- Du har blik for samspillet mellem eget område og virksomhedens øvrige aktiviteter og vægter ligeledes det gode samarbejde med eksterne partnere højt.
- Du har IT-flair og bred erfaring med bookingsystemer (gerne Picasso).
- Du har gode sprogkundskaber (engelsk og nordiske sprog).
Vi søger en medarbejder til en fuldtidsstilling i en langvarig relation, hvor du er indstillet på at lægge alle kræfter i at lære resortets setup og organisation grundigt at kende, så du på et ideelt grundlag kan bidrage med løsninger, som sikrer både en god belægningsprocent samt glade gæster og boligejere. Med jobbet følger arbejde hver anden weekend.
ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Square, HR & QHSE Mette Otto-Werner på mail: mow@lubker.com eller tel. 26364066
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på det helt rette match. Vi inviterer løbende til samtale, så send hurtigst muligt din ansøgning, CV og andre relevante bilag på mow@lubker.com
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Lübker Golf & Spa Resort
Lübker Golf & Spa Resort udgør pejlemærket for golf-, wellness- og familieoplevelser i særklasse. Dejlige ferieboliger, betagende natur, 36 golfhuller med tilhørende træningsfaciliteter, et luksuriøst wellnessområde samt delikate madoplevelser er alt sammen med til at sikre vores gæster et enestående ophold.
Resort med ambitiøse udviklingsplaner
Lübker Golf & Spa Resort byder p.t. på mere end 150 ferieboliger, spa- & wellness, subtropisk bad, legeområder, fitness, café, restaurant, møde- og konferencefaciliteter samt et unikt golfanlæg, der flere gange er kåret som Danmarks bedste golfbane. Over de kommende år forventes resortet udvidet med hotelværelser og flere hundrede nye ferieboliger samt en række nye indendørs og udendørs faciliteter og aktiviteter, som skal medvirke til øget aktivitet året rundt. Med den centrale placering midt på Djursland giver Lübker Golf & Spa Resort adgang til en verden af muligheder og oplevelser.
Lübker Golf & Spa Resort beskæftiger p.t. knap 40 medarbejdere. Virksomheden har et solidt kapitalgrundlag og er dermed godt rustet til de kommende års ambitiøse udviklingsplaner, som modnes efter at en ny resortstruktur nu er succesfuldt implementeret.