Bliv en del af hverdagen i hjertet af Lübkers wellnesshus
Kan du lide en arbejdsdag med mennesker omkring dig, højt tempo og mange forskellige opgaver?
Til Square Café & Lounge søger vi lige nu både en køkkenfaglig medarbejder med lyst til at tage ansvar og en cafemedarbejder.
Square Café & Lounge er hjertet i Lübker Golf & Spa Resorts wellnesshus og danner rammen om mange forskellige gæsteoplevelser. Her serverer vi mad og drikke til både børnefamilier på besøg i Subtropisk Bad og til spa- og wellnessgæster, som nyder deres måltid i loungens mere rolige omgivelser. Det giver en varieret arbejdsdag, hvor både tempo, gæster og opgaver skifter i løbet af dagen.
Køkkenfaglig medarbejder med ansvar for daglig drift
Vi søger dig, der har køkkenfaglig erfaring og lyst til at tage ansvar for den daglige drift og madoplevelsen i Café Square.
Du behøver ikke nødvendigvis være uddannet kok. Det vigtigste er, at du har relevant erfaring, kan arbejde selvstændigt og har lyst til at tage ejerskab.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra køkken, café, kantine eller lignende
- arbejder struktureret og kan bevare overblikket
- har blik for kvalitet og en effektiv drift
- tager ansvar og ser, hvad der skal gøres
- trives med en varieret hverdag og tæt samarbejde med kolleger
Cafémedarbejder
Som cafemedarbejder bliver du en del af den daglige drift i Square og får kontakt med mange forskellige gæster.
Vi søger dig, der:
- møder gæsterne med smil og godt humør
- kan lide en arbejdsdag med forskellige opgaver
- arbejder selvstændigt og tager ansvar
- bevarer overblikket, når der er travlt
- er en god kollega og bidrager positivt til teamet
Erfaring fra café, restaurant, detail eller service er en fordel, men din indstilling og lyst til jobbet betyder mindst lige så meget.
Det får du hos Lübker
- En varieret arbejdsdag med mange forskellige gæster
- Gode kolleger og et stærkt fællesskab
- Gode arbejdsforhold og ordnede rammer
- Mulighed for ansvar og udvikling
- Naturskønne omgivelser midt på Djursland
- Attraktive medarbejderfordele på resortet
Der må påregnes arbejde i weekender og på tidspunkter, hvor der er aktivitet på resortet.
Som medarbejder får du blandt andet mulighed for at benytte vores Spa & Wellness og Subtropisk Bad samt attraktive medarbejderfordele på golf og resortets øvrige faciliteter.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Hospitality Manager Gitte Vanggaard på telefon 2041 0901.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt til gv@lubker.com.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Højt til himlen
Lübker Golf & Spa Resort er en arbejdsplads med højt til himlen, smukke omgivelser og et stærkt fællesskab. Vi tror på, at de bedste gæsteoplevelser skabes af medarbejdere, der trives – og derfor gør vi os umage for at skabe en god arbejdsplads med plads til både faglighed og arbejdsglæde.
Resort med ambitiøse udviklingsplaner
Lübker Golf & Spa Resort byder p.t. på mere end 150 ferieboliger, spa- & wellness, subtropisk bad, legeområder, fitness, café, restaurant, møde- og konferencefaciliteter samt et unikt golfanlæg, der flere gange er kåret som Danmarks bedste golfbane. Over de kommende år forventes resortet udvidet med hotelværelser og flere hundrede nye ferieboliger samt en række nye indendørs og udendørs faciliteter og aktiviteter, som skal medvirke til øget aktivitet året rundt. Med den centrale placering midt på Djursland giver Lübker Golf & Spa Resort adgang til en verden af muligheder og oplevelser.
Lübker Golf & Spa Resort beskæftiger p.t. knap 40 medarbejdere. Virksomheden har et solidt kapitalgrundlag og er dermed godt rustet til de kommende års ambitiøse udviklingsplaner.