Resort med ambitiøse udviklingsplaner


Lübker Golf & Spa Resort byder p.t. på mere end 150 ferieboliger, spa- & wellness, subtropisk bad, legeområder, fitness, café, restaurant, møde- og konferencefaciliteter samt et unikt golfanlæg, der flere gange er kåret som Danmarks bedste golfbane. Over de kommende år forventes resortet udvidet med hotelværelser og flere hundrede nye ferieboliger samt en række nye indendørs og udendørs faciliteter og aktiviteter, som skal medvirke til øget aktivitet året rundt. Med den centrale placering midt på Djursland giver Lübker Golf & Spa Resort adgang til en verden af muligheder og oplevelser.

Lübker Golf & Spa Resort beskæftiger p.t. knap 40 medarbejdere. Virksomheden har et solidt kapitalgrundlag og er dermed godt rustet til de kommende års ambitiøse udviklingsplaner, som modnes efter at en ny resortstruktur nu er succesfuldt implementeret.

Lübker søger direktør med stærk og synlig lederprofil

Vil du være med til at gøre Lübker Golf & Spa Resort til et af Nordeuropas mest attraktive fritids-resorts? Så er denne stilling måske lige noget for dig.



Du skaber fælles retning

Med reference til ejer/bestyrelse får du ansvaret for den daglige drift samt den fremtidige udvikling af nye aktiviteter i resortet.

Du får den bærende rolle i at samle og udvikle en organisation, som skal drive såvel nuværende aktiviteter som skabe og drive udvikling og vækst i de kommende år.

Du skal fortsætte den igangsatte rebranding af resortet, sideløbende med færdiggørelse af den nye strategi i samarbejde med dit team, ejer/bestyrelse samt efterfølgende implementere denne.

Du bliver overordnet ansvarlig for resortets fire nuværende forretningsområder, der dækker over golfaktiviteter, spa & wellness, ophold/udlejning af ferieboliger samt F&B. Hertil kommer de nye aktivitetsområder, som etableres i de kommende år. Du får de p.t. syv aktivitets- og funktionsledere i direkte reference.

Din succes måles på: 

  • At du kan samle og udvikle organisationen, skabe sammenhængskraft, så der samarbejdes på tværs af organisationen og fokuseres på arbejdsglæde, motivation og performance
  • At kunne opnå sund vækst i omsætning og indtjening fra de enkelte forretningsområder, bl.a. via en høj belægning i feriehuse og de enkelte aktivitetsområder med ideel kapacitets- og ressourceudnyttelse
  • At kunne etablere en solid platform for fremtidig vækst via en kompetent og fleksibel organisation
  • At kunne skabe gode kundeoplevelser med høj kundetilfredshed og -loyalitet som resultat
  • At kunne udvikle nye forretningsområder og udnytte nyeste digitale værktøjer


Stærk og synlig lederprofil

Du har indgående erfaring fra en lignende stilling i hospitality- og turismevirksomheder, herunder hotel- og restaurationsdrift. Du har indgående erfaring med driftsøkonomi, kommunikation, markedsføring og branding. Du er en god til at se forretningsmuligheder samt til at strukturere og udnytte disse.

Du har sikkert en relevant uddannelse inden for f.eks. marketing, salg eller økonomi, men din praktiske erfaring indenfor turisme- og hospitality aktiviteter vejer tungest.

Du er en stærk leder med en naturlig gennemslags- og handlekraft, som går forrest og evner at få dine medarbejdere med dig via dine lederevner. Du skaber værdifulde relationer eksternt og internt.

Du kan se frem til en rolle i en i en organisation præget af stor passion og interesse for udvikling, hvor både ambitioner og kapitalgrundlag er til stede i forhold til at vækste og udnytte markedspotentialet.

 

Stillingen søges via Hansen Toft


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
researcher Tanja Staniok på tel. 2940 5130.

Bemærk, at Hansen Toft blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.