Indbydende café retter


Square Café er det perfekte sted at nyde et dejligt måltid efter en aktiv dag på banen eller i Subtropisk Bad, men caféen kan også nydes inden dagens spændende aktiviteter, hvor vi serverer en velsmagende brunch med tilhørende friskmalet kaffe.

I Square Café har vi fokus på sundhed og velsmag, og når I åbner caféens menukort, vil I finde en række lækre retter såsom burger, rugbrødssandwich og forskellige retter til børnene. Derudover byder menukortet også på smoothies og hjemmelavede myslibarer.

OBS: Square Café vil i en periode udelukkende kunne tilbyde et begrænset udvalg i snacks og drikkevarer.

Vi henviser til Brasseriet i Lübker Lodge, som ligger 700 meter fra Square. Der vil være et begrænset antal golfvogne til rådighed til gæster, som ønsker at spise i Brasseriet. Hør mere i receptionen.

Caféområde med plads til de små

Vi har øje for de små, og derfor har vi i caféen skabt et lille legeområde, hvor ungerne kan hygge sig med LEGO-klodser, skumfigurer og tegnegrej, når de har spist. Det kan jo være, at mor, far, bedstevennen – eller måske tjeneren – er så heldig at få en fin tegning skabt af en kreativ kunstner. Og i mellemtiden kan I nyde en dejlig kop kaffe eller en kølig forfriskning. 

 

Nyd maden i Square Lounge eller Subtropisk Bad

Skulle I ønske at indtage måltidet i mere rolige omgivelser, serverer vi gerne maden i Square Lounge, der er udstyret med både pejs og behagelige lænestole. Loungen ligger tilbagetrukket fra caféen og med et stort vinduesparti, hvor I får en flot udsigt over skov og golfbane. Vores loungeområde er derfor et perfekt sted at sætte sig i forbindelse med et spabesøg. Lokalet er i øvrigt også et oplagt sted til selskaber og fester. 

Skulle sulten melde sig, før I er klar til at forlade bassinerne, er det også muligt at få serveret café-menuen i Subtropisk Bad. I skal blot ringe på klokken, hvorefter vi vil komme og tage imod jeres bestilling.

Børnefødselsdag i Lübker Square

Et sikkert hit hos både fødselar og gæster!