Kombineret fødselsforberedelse og graviditetstræning i vand


På dette hold kombinerer vi fødselsforberedende undervisning med graviditetstræning. I et trygt og nærværende rum vil du, sammen med andre gravide, blive guidet af jordemoder Kathrine Krabbe til at skabe de optimale forudsætninger for en god graviditet og fødselsoplevelse. 

Torsdag kl. 17.15-19.00

Holdforløb på 8 gange med jordemoder Kathrine Krabbe

Holdet er for dig, der er gravid i uge 22-40 og gerne vil gå styrket gennem graviditet, fødsel og barselsperiode. På holdet kombinerer vi fødselsforberedende undervisning med graviditetstræning i vand.

Der indledes med 45 minutters fødselsforberedelse, hvor du får en grundig vejledning i fødslens forløb, håndtering af veer og alt andet, der er vigtigt at vide om fødsel og amning. Der er god tid til spørgsmål og til at fokusere på, hvad der fylder for jer i graviditeten. I denne første del af undervisningen serveres en salat og en vand.

Efterfølgende vil vi i det varme bassin lave styrkende træning og udstrækkende øvelser, der mindsker de gener og ubehag, som kan opstå under graviditeten. 


Pris for 8 gange 1.395,-

I prisen indgår fødselsforberende undervisning, graviditetstræning i vand samt en salat og en vand.
Dette holdforløb tilbydes i uge 13-22 (i uge 15 og 21 er der ikke undervisning pga. helligdage).

Subtropisk badeland

Emner i undervisningen

  • Fødslens opstart – hvordan starter en fødsel, hvordan forløber tiden hjemme, og hvad kan I selv gøre
  • Barnets bevægelse og rotation gennem bækkenet 
  • Vejrtrækningsøvelser og strategier til håndtering af veer
  • Oxytocin – et kærligheds- og fødehormon
  • Veer - hvad er en ve, mønster og udvikling
  • Partnerens rolle i fødslen
  • Smertelindringsmuligheder hele vejen i fødslen
  • Presseperioden
  • Det nyfødte barn og dets signaler
  • Amning og ammeopstart

Om jordemoder Kathrine Krabbe

Det bliver alt sammen levende fortalt og beskrevet af underviser Kathrine Krabbe, som har været jordemoder siden 2008. I disse mange år har hun varetaget fødsler og fulgt utallige kvinder gennem deres graviditeter i jordemoderkonsultationer. Kathrine har undervist i fødselsforberedelse på forskellige måder – både i offentligt og privat regi. 

Kathrine, som selv er mor til 4 børn, er også specialuddannet ammevejleder samt uddannet i akupunktur til gravide og fødende. 

Andre tilbud til forældre og baby

Når baby er kommet til verden, kan han/hun se frem til hyggelige oplevelser i vores varme bassiner, hvor vi blandt andet tilbyder babysvømning.
Trænger mor til selvforkælelse, er der mulighed for – sammen med baby – at tage afsted til Mødre Spa. Læs mere via links herunder.