Kundeserviceleder med betydelig erfaring inden for hospitality-branchen


Lübker Golf & Spa Resort søger en leder med betydelig erfaring inden for hospitality-branchen, særligt i receptions- og kundeservice-funktionerne.

Din primære rolle bliver at sikre kvalitetsoplevelser til resortets gæster


Du vil både lede og selv indgå i kundeserviceteamet i vores wellness-hus, Lübker Square, og din primære rolle bliver at sikre, at både resortets dags- og opholdsgæster får den høje kvalitetsoplevelse, resortet ønsker at levere – uanset hvor og hvordan de møder resortet, såvel før som under og efter deres besøg.    

Funktionen omfatter således alle led i kontakten med og serviceringen af gæsterne, herunder telefonkontakt, mailkorrespondance, kommunikation på sociale medier eller ved direkte personlig henvendelse i receptionen.  

Lübker Golf & Spa Resort er et ferieresort med en række forskellige aktiviteter, herunder udendørs og indendørs golfanlæg i høj klasse, et wellness-hus med spa, subtropisk bad, fitness og café, restaurant og møde- & konferencelokaler. Og med overnatningskapacitet i egne hotellejligheder samt i ferieboliger, resortet disponerer over.

Der er planer for en betydelig udbygning af resortet med flere faciliteter, aktiviteter og boligenheder over de kommende år.

Arbejdsopgaver:

  • Sammen med resortets øvrige afdelingsledere står du i spidsen for at etablere sublime gæsteoplevelser og at motivere teamet til altid at have gæstens behov og den samlede oplevelse for øje.
  • Ledelse af den daglige drift af funktionen, herunder prioritering, planlægning, vagtplanering, samt opfølgning på de opgaver, som ligger under denne funktion.
  • Opbygge og udvikle funktionen og kollegerne i teamet, som arbejder på tværs af resortets aktivitetsområder.
  • Du viser vejen for dine kolleger og tager selv din tørn, også i weekender og i ferieperioder, når resortet er fyldt med gæster.

 

Vi forventer, at du kommer med:

  • En relevant teoretisk og faglig baggrund.
  • Stærke sproglige og kommunikative evner.
  • Flair for IT og erfaring med de værktøjer, som typisk bruges i branchen/funktionsområdet.
  • Erfaring med at lede og udvikle mindre teams med fokus på struktur, drift og gæsteservice.
  • Et solidt overblik, kvalitets- og forretningsmæssig sans og et veludviklet servicegen. 

 

Vi tilbyder dig:

  • Et selvstændigt, alsidigt og udviklende job med mulighed for selv at præge arbejdsdagen.
  • En plads i virksomhedens ledergruppe, som i fællesskab står for udvikling af aktiviteter i resortet.
  • En uformel omgangstone.
  • En honorering der står i forhold til ansvar og indsats.
  • Adgang til resortets mange personalefordele.

Der er tale om en fuldtidsstilling.



Send din ansøgning allerede i dag

Hvis du kan se dig selv som en del af Lübker Golf & Spa Resort, modtager vi gerne din ansøgning med et vellignende profilbillede og dit CV.

Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt på mail til nb@lubker.com

Har du nogle spørgsmål vedr. stillingen og indholdet, kan du kontakte direktør Niels Bonkegaard på nb@lubker.com eller på telefon 20 94 06 77.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Golf-, wellness- og ferieoplevelser i særklasse


Resort med ambitiøse udviklingsplaner

Lübker Golf & Spa Resort byder p.t. på mere end 150 ferieboliger, spa- & wellness, subtropisk bad, legeområder, fitness, café, restaurant, møde- og konferencefaciliteter samt et unikt golfanlæg, der flere gange er kåret som Danmarks bedste golfbane. Over de kommende år forventes resortet udvidet med hotelværelser og flere hundrede nye ferieboliger samt en række nye indendørs og udendørs faciliteter og aktiviteter, som skal medvirke til øget aktivitet året rundt. Med den centrale placering midt på Djursland giver Lübker Golf & Spa Resort adgang til en verden af muligheder og oplevelser.

Lübker Golf & Spa Resort beskæftiger p.t. knap 40 medarbejdere. Virksomheden har et solidt kapitalgrundlag og er dermed godt rustet til de kommende års ambitiøse udviklingsplaner, som modnes efter at en ny resortstruktur nu er succesfuldt implementeret.