Vandsjov for hele familien


Slip dit indre legebarn løs i vores fantastiske Subtropiske Bad, hvor vandet altid er varmt, lige meget om det sner eller regner udenfor. Her kan både unge og gamle more sig i flere timer med de mange sjove vandaktiviteter, men særligt for mindre børn er Subtropiske Bad en overskuelig oase, hvor de kan hygge sig.


Vi tilbyder vi Familie Spa hver første søndag i måneden samt på udvalgte dage i skoleferier kl. 10.00-13.00. Her kan hele familien nyde godt af både Subtropisk Bad OG vores lækre spafaciliteter.
Pris pr. person KUN 250,-

Subtropisk badeland

En overskuelig oase med plads til afslapning for mor og far

Få et sus i maven med en tur i vores vandrutsjebane, som ungerne har lyst til at prøve igen og igen! Eller lad dit barn udfolde sig i vores morskabsbassin eller børnebassinet, hvor vandet er 32 grader varmt. Her kan du trygt observere og følge med i børnenes leg fra en liggestol tæt på.

Læn jer tilbage i vores store varmtvandsbassin med bobler, hvor vandet er 90 cm dybt og 34 grader, eller hop en tur i saunaen, hvor I kan blive varmet helt igennem.

Vandrutchebane

Faciliteter i Subtropisk Bad

  • Morskabsbassin, 94-131 cm dybt, 32 grader (34 grader om mandagen)
  • Vandrutsjebane
  • Stort varmtvandsbassin med bobler, 90 cm dybt, 34 grader
  • Børnebassin, 41 cm dybt, 33,5 grader
  • Hvileområde med liggestole
  • Sauna
  • Omklædningsfaciliteter

Vigtig information

Betingelser

  • Tidsbestilling er pt. ikke nødvendig. Der er plads til 60 personer, og vi lukker ind efter først til mølle-princippet.
  • Af hygiejniske årsager er det meget VIGTIGT, at du følger badereglerne før og under dit ophold.
  • Ophold og badning i Subtropisk Bad er på eget ansvar – der er ikke livredder eller opsyn
  • Børn under 12 år skal være ledsaget af en voksen (min. 18 år)
  • Børn over 12 år kan bade alene, hvis en voksen skriver under på, at badning er på dennes ansvar. Underskriftsblanket findes i receptionen.
  • Blebørn skal ALTID bære badeble samt have badetøj ud over. Begge dele kan købes i shoppen.

Mobiltelefoner
Vi anbefaler, at du lader din mobil ligge i omklædningsrummet. Tager du telefonen med, er det på eget ansvar – og du bedes tale dæmpet for ikke at forstyrrer andre gæster. 
Billeder må under ingen omstændigheder tages på steder, hvor der er risiko for, at andre gæster ufrivilligt kommer med på billedet.


OBS: I weekender og skoleferier kan der forekomme ventetider. Ring gerne på dagen – så kan vi være behjælpelig med status på antal besøgende den pågældende dag.

Famlie spa
250,- pr. person
Kun på udvalgte dage

Familie Spa

Den første søndag i hver måned + på udvalgte dage i skoleferier åbner Lübker Square for Familie Spa, hvor både store og små kan få slappet af i vores dejlige spaområde. Hop i spabadet og få løsnet op i muskulaturen, nyd et dejligt fodbad side om side eller læs en bog sammen i vores pejsestue.

Prisen er pr. barn/voksen og gælder kun ifølge med barn under 15 år

Læs mere
to piger nyder en is
Fra 149,- pr. barn
Et sikkert hit!

Børnefødselsdag

Hold den fedeste fødselsdag i Subtropisk Bad. Start  med vandleg i bassinerne og en tur i rutsjebanen. Når sulten melder sig, er fødselsdagsbordet dækket. Efterfølgende er der mulighed for at tage en tur på boldbanen eller legepladsen. 

Prisen gælder ved min. 8 personer,

Læs mere
Babysvømning
70,- for mor/far og baby
Ekstra varm temperatur

Subtropisk Babyhygge

Kom og mød andre babyer og deres forældre i Subtropisk Bad hver mandag kl. 13.00-19.00, hvor vi har skruet ekstra op for varmen af hensyn til de helt små. Vi har masser af babyvenlige legesager - fx skumdyr, skumnudler, flydeplader, armvinger og vandkander.

(Prisen dækker en baby 0-12 mdr. + en voksen)

Læs mere

Square Café

Skulle sulten melde sig, kan I bestille lækre og børnevenlige retter fra vores cafékort.