Mere kvalitetstid til mennesker

Mere omtanke for naturen

Hos Lübker tager vi ansvar – både for de mennesker, der besøger os, og for den natur, vi er en del af. Vi driver vores forretning med omtanke, nysgerrighed og respekt.

Vi ved, at bæredygtighed ikke er en færdig opskrift. Det er et levende valg – vi vælger at tage det seriøst, og vi bliver hele tiden klogere.

Her på siden kan du læse om vores mål og indsatsområder.

Biodiversitet

Sjælden natur – vores fælles ansvar

Lübker Golf & Spa Resort ligger midt i noget helt unikt: beskyttet natur, sjældne plantearter og sårbare padder som løgfrøen og vandsalamanderen.

Golfbanerne er skabt med stor respekt for omgivelserne af de anerkendte arkitekter hos Robert Trent Jones II – midt i 200 hektar skov og bevaringsværdig natur.

Vi værner om dette enestående miljø og involverer biologer aktivt i den fortsatte udvikling. Derfor igangsætter vi i efteråret 2025 et større naturprojekt, der skal forbedre yngle- og levestederne for den sjældne løgfrø, der findes omkring vores vandhuller.

Vi byder samtidig alle velkommen til at nyde det smukke område – fx med en tur på vores Hjertesti, der snor sig gennem landskabet og giver et nært møde med naturen.

Klima

100% vedvarende energi

Alt el- og varmeforbrug på resortet dækkes i dag af vedvarende energikilder:

  • Strømmen kommer fra 100 % vindenergi via elcertifikater.
  • Varmen leveres lokalt – baseret på halm og biogas.

Klima

Mere plantemad – mindre klimaaftryk

Hos os handler det ikke kun om at servere god mad – men om at gøre det med omtanke for klimaet. Kød er en af de store klimabelastninger, og derfor har vi sat os et mål:

Vi vil reducere klimaaftrykket fra kød i vores restauranter med 30 % inden 2030.

Det gør vi ved at skrue op for sæsonens danske råvarer, bruge flere bælgfrugter og lade grøntsager spille hovedrollen – uden at gå på kompromis med smag eller oplevelse.

Men bare rolig – kød er stadig på menuen. Vi tror på valgfrihed og ønsker at tilbyde noget for enhver smag.

Miljø

Mere økologi – mindre kemi

Vi bakker op om den økologiske omstilling – for både menneskers sundhed og for at beskytte vores drikkevand.

Vores mål er klart:
60 % økologi i vores restauranter inden 2030
– og vi er godt på vej.

I vores spa serverer vi frugt, der som udgangspunkt er dansk og/eller økologisk.

Vi prioriterer både økologi og lokal forankring – fordi vi tror på, at balance er vejen frem.

Ressourcer & cirkularitet

Sammen om mindre spild

Vi måler og genanvender vores madaffald gennem DAKA Refood – hvor 100 % bliver omdannet til biodiesel og gødning.

Men affaldssortering er kun én del af løsningen. Vi arbejder også aktivt på at forebygge spild allerede ved kilden.

Derudover sorterer vi affald i alle relevante fraktioner – og gør det nemt for vores gæster at gøre det samme.